Det her er et meget personligt indlæg, og jeg har faktisk gået og tænkt over hvordan jeg skulle skrive det.. i tre uger! For jeg vil ikke fortælle noget, som mine nærmeste ikke giver godkendelse til - men omvendt føles det afsindig rart, at få det skrevet ned og dele det med andre. For i situationer som min, kan man hurtigt føle sig ensom. Selvom jeg bestemt ikke er det!
En fælles front
Patrick og jeg er blevet sat på lidt af en prøve, og når man bor sammen.. så kæmper man sammen, uanset hvad! Det er både trygt og angstprovokerende på sammen tid. For så skal man lige pludselig tage stilling til noget, man aldrig troede man skulle tage stilling! Det sætter os på prøve, men det gør os også stærkere. Summa summarum er, at jeg har været fraværende på bloggen
længe, simpelthen fordi min opmærksomhed har været rettet mod andre ting. Patrick og jeg bliver kun stærkere sammen, gennem en proces som den vi gennemgår og jeg ved at det hele bliver meget bedre end det var før. Der er lys for enden af tunnelen!
Er sjælen stadig med?
I de tre uger, hvor jeg har været en del offline har jeg også haft tid til at tænke. Tænke over, hvad jeg egentlig laver på min blog og på de sociale medier. Har jeg sjælen med i det jeg laver? Eller er det blevet et kapløb om at få flest følgere på kortest tid, for at være noget med musikken? Men hvem er man noget for? Burde det ikke være mig selv? Jeg er simpelthen blevet for grebet at, at skulle være noget på de sociale medier.. For det er sgu da vigtigst, at jeg er noget for dem der har brug for mig i nuet! Jeg tror jeg trængte til den pause, fra den sociale verden. For lige at få styr på, hvem jeg egentlig er kontra hvem jeg er på de sociale medier. Det er nemlig ikke helt den samme person. Noget af autenciteten var væk, til fordel for sponsorerede indlæg og skønhedsbilleder. Selvom jeg elsker makeup og hudpleje, og gerne tester alverdens ting - så skal det ikke overskygge min hverdag, og de op- og nedture jeg har. For mit liv er ikke "picture perfect". Altså for pokker venner.... jeg postede bestemte billeder på bestemte dage, bare så mit feed ville se bedre ud. Klaskede alverdens filtre på. Bare for at se lidt bedre ud! I stedet for bare at være Camilla. Som er pisse morgengrim om søndagen.. ligesom resten af Danmarks befolkning!
Det har jeg fundet lidt tilbage til nu. For tiden deler jeg ikke lige så mange billeder, og
slet ikke blogindlæg. For min tid og mit fokus skal være et andet sted! Men der er så mange ting, jeg aldrig nåede at dele med jer her på bloggen, og jeg vil efter bedste evne få samlet op på det forsømte.
Det her er mit første blogindlæg i en måned. Og det er helt okay. Men jeg håber så småt, at jeg kan komme igang igen. For jeg nyder virkelig at dele mine tanker og følelser med jer der gider at læse med! Og jeg kan se, at jeg har haft søde besøgende hele måneden, til trods for at jeg ikke har delt noget som helst!
