Husk at du kan følge mig på Instagram

  • Fresh out of the shower
  • Ananas i egen juice Jeg ELSKER det her hjrne i
  • Det var en rigtig god mandag indtil jeg spiste min
  • Som at trde ind i gammel tid  Det var
  • Kan slet ikke vre i mig selv Jeg synes P
  • Jeg glder mig lidt til efterret isr nr efterrsfarverne ogs
  • Woke up this morning and felt like being a mermaid
  • Gave  Det er 100 r siden jeg fik den
Min hverdag Parforhold

Overskygger drømme virkeligheden?

29. april 2018
Overskygger drømmene virkeligheden?

Overskygger drømmene virkeligheden?

P og jeg har været sammen i fem år, og har boet sammen i København i fire af årene. Som årene går, begynder vores omgangskreds at få børn, købe hus og bil – og ikke mindst virkelig komme i gang med noget, der kunne blive til en vild karriere. Når man følger med i sådanne milepæle i andres liv, er det svært ikke selv at drømme lidt.

Jeg drømmer om hus, bryllup, børn og karriere. Ligesom de fleste andre? Nogle gange drømmer jeg så meget om, ‘hvor godt vi får det’ at jeg glemmer at nyde nu’et. Jeg glemmer hvor godt vi allerede har det. At vi allerede er lykkelige, og at vi lige nu har alt hvad vi har brug for. Det kan være svært at leve i nu’et, når andre er kommet til det nu i det der ligger i fremtiden for os.. giver det mening? Vi kan se andre have alt det, vi går og drømmer om. Så jeg glemmer, at stoppe op og huske på hvor glad og lykkelig jeg allerede er. Med det vi har.

Dette forår, har vi været rigtig gode til at gå ture på Amager Strandpark – når solen har skinnet. I går gik vi en af mange ture, solen skinnede fra en skyfri himmel. Børnene leger på villavejene. Fuglene synger. Naturen springer ud. Der var ikke en vind der rørte sig. P og jeg holdte i hånden… og lige dér. Der følte jeg et sus af lykke strømme igennem mig. Tænk at vi bor et sted, hvor man kan få så mange indtryk på én enkelt gåtur. Ned til vandet, der ikke rør sig – men er helt klart. Til stranden der er fyldt med liv og store smil.

På vejen ned til stranden, snakkede vi om de store flotte villaer med de små børn der leger i haven. Vi kunne lugte bål og høre hunde gø. Vaskeægte kernefamilier, der sad bag de store hække. Lige det vi drømmer om, selv at blive en dag.

Men lige pludselig fik jeg pludselig en følelse af, at vi allerede har det vigtigste (nu bliver det kvammelt, hold dig for munden) – nemlig kærlighed. Hvor heldige er vi ikke lige, at bo et sted – hvor vi kan gå ned til stranden. Bo et sted, hvor alle bare nyder naturen og hinanden. Jeg elsker at bo i København! Og selvom jeg glæder mig til, at flytte til et hus i en forstad til København en dag – så vil jeg virkelig også savne at bo i København.

Nogle gange lader jeg mine drømme, overskygge min fantastiske virkelighed. Det vil jeg virkelig forsøge, at sætte en bremse for – så jeg kan nyde mit nu. For jeg ved min fremtid bliver ubeskrivelig! Men min liv lige nu, er lige så godt – bare på en anden måde, med nogle andre forudsætninger ❤️

    Skriv svar