Husk at du kan følge mig på Instagram

  • ReklameGave  Jeg er stadig helt forelsket i den lyserdehellip
  • Sidste arbejdsdag inden jeg gr p vinterferie  En ugehellip
  • The coolest in the jungle vacation flashback mallorca travel coolestmonkeyinthejungle
  • Ferie det er LIGE mig ferie vinterferie selfie lipgoals essencecosmeticshellip
  • Drys lidt krlighed over din egen og andres tilvrelse uansethellip
  • Jeg har fet  de var KMPE! Ls mere phellip
  • Kan slet ikke f armene ned over den smukke udsigthellip
  • hautestockco
Mit Liv

Hans dårlige samvittighed

22. januar 2018
Du må godt være egoistisk

Du må godt være egoistisk

Ja.. jeg ved ikke hvorfor jeg er i sådan en humør, hvor jeg lemfældigt deler ud af mit privatliv. Men sådan er det nu en gang, og jeg formoder at få en røffel, hvis nogle er utilfredse!

Indlægget handler ikke om mig, og derfor har jeg måske været lidt tøvende med at skrive det. Men jeg synes det har et vigtigt budskab.


P er hoppet tilbage på skolebænken, og forfølger drømmen om at blive maskinmester. Jeg synes det pisse sejt, at han forfølger sin drøm og jeg vil aldrig stå i vejen for ham! Desuden har han talt om det i omkring to år, så han har bare at gøre det nu 😅. Anyways, i forbindelse med det nye liv som studerende er det selvfølgelig dyrt at have udgifter der er forbundet med at eje en bil. Det har jeg fuld forståelse for, og selvfølgelig skal han ikke beregne det med i sit nye budget, hvor hans primære indtægt er SU.
Udover en dejlig bil, ejer P også en flot (og ny) motorcykel. Da den er billigere at have, har han valgt at beholde den, selvom han er studerende. Og fordi han er en drengerøv, der elsker sin motorcykel.

Jeg vil ikke sige, at salget af bilen har været decideret ‘hot topic’, men det har været diskuteret en del i begge vores familier. Vi bor et sted, hvor det offentlige kan transportere os rundt hurtigt. Vores familier bor 30 – 40 kilometer væk, og der er ikke lige så mange muligheder for at benytte sig af det offentlige.

Vores familiers bekymring har formentlig været, om vi så kommer og besøger dem? Selvfølgelig gør vi det! Men vi kommer ikke én gang om ugen, for det har vi ikke tid til. Men først når togene holder op med at køre, får vi vanskeligt ved at besøge dem. Til gengæld håber jeg også, at begge vores familier vil blive bedre til at komme til os – og besøge os. For det har helt bestemt mest været os, der er kørt for at besøge familie(erne), og det er bare ikke lige så nemt nu.

Du må godt være egoistisk

For det er vores familier også! Det er en egoistisk holdning, at synes vi skal beholde bilen – udelukkende for at kunne besøge dem. Det er uden omtanke for økonomi og levestandard. Men ja, jeg synes da afgjort også det var et egoistisk valg, at beholde en motorcykel frem for en bil. For jeg får ikke så megen glæde af motorcyklen.
Derfor synes jeg også det er okay, at have dårlig samvittighed over at have truffet det valg. Jeg ville nok blive en smule sur, hvis der slet ikke var nogen dårlig samvittighed at spore? For den dårlige samvittighed, viser jo mig, at der også er blevet tænkt på mig og at jeg har indgået i overvejelserne omkring salget af bilen. Men økonomisk, var det bedst at sælge bilen? Længere er den ikke. Og jeg forstår valget fuldt ud! Men ville jeg synes det var federe, hvis det var motorcyklen der var solgt og ikke bilen? Absolut!

Dit valg

Bilen har altid tilhørt P, han købte og betalte den. Jeg har lånt den, men aldrig betalt udgifter eller brændstof (søde P). Derfor har jeg heller aldrig følt, at det har været mit valg. Jeg vil ikke være den kæreste, der trækker en beslutning ned over hovedet, fordi jeg er super egoist. Sådan vil jeg simpelthen ikke være. P har gjort det, der var bedst for ham selv, for det var hans bil og hans udgift(er). Jeg synes selv, at jeg ville have været en dårlig kæreste – hvis jeg havde holdt på, at han skulle sælge sin MC, udelukkende fordi jeg får mest gavn af bilen.

Hvis du læser det her indlæg P, så vil jeg fortælle dig – at du traf det rigtige valg, og så må alle andre tænke sit! ❤️

Jeg tror vi allesammen har taget nogle egoistiske valg en gang imellem, og jeg tror heller ikke det er sidst gang! Hverken for P eller jeg ❤️ Og desuden, så råber vi hurra for offentlig transport og vi kan heldigvis købe bil igen, inden for en overskuelig fremtid! 

    Skriv svar