Lifestyle

Misbrug på TV2

camillavingaard.dk
camillavingaard.dk

Copyright: TV2

Psst… jeg skrev det her indlæg i mandags! Men min blog har været nede, så lev dig ind i mandagen igen! 


Misbrug på TV2

Kære skønne læsere,

jeg sidder her en sen mandag aften. Jeg har lige set Rita. Jeg er sengeklar, og har nu sat mig til rette med en ansigtsmaske. I mandags, og denne mandag, er jeg blevet på TV2 efter Rita er slut. Det gør jeg fordi TV2, har lavet et program der hedder “Misbrug”. Jeg ser det ikke fordi, jeg føler mig specielt godt underholdt. For jeg synes virkelig det er nogle sørgelige skæbner, de har foran sig.. hvis ikke der bliver grebet ind.

Jeg ser det fordi det er så hjerteskærende.

Det er hjerteskærende, fordi de ikke kan se sig ud af det. Fordi det splitter familierne ad. Det er hjerteskærende, fordi det er et tragisk liv. Alle mennesker fortjener bedre. Det er hårdt. Og det er især hårdt for mig, der kommer fra en vaskeægte kernefamilie, der aldrig har oplevet den slags sorg på krop og sjæl. Jeg har faktisk svært ved at sætte mig ind i det. Men jeg kan se den smerte, de alle sammen føler.

I aftenens afsnit drejer det sig om et barn på ”kun” 16 år. Der på grund af en hård opvækst, forsøger at løse problemerne, ved at sumpe ud i stoffernes euforiserende virkning.

Jeg håber i virkeligheden, at denne serie af programmer kan inspirere andre familier, til at gribe ind. At gribe ind, før det er for sent. Jeg tror på, at alle kan få den hjælp de har brug for, hvis de selv vil have hjælp og desuden har et bagland, der ellers vil gøre alt i verden, for at hjælp deres næste.

Jeg vil derfor komme med en lille opfordring til alle, om at se programmet. Og hvis du har børn i teenagealderen, så sæt dig ned og se det sammen med dem. Fordi det er et program man kan lære meget af.

Så du det? 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Videre til værktøjslinje