Rejser

Rom(antisk) getaway

camillavingaard.dk

camillavingaard.dk

For det første, læg lige mærke til mit ordspil! Synes selv jeg er ret sjov..

Næste stop: Rom

Jeg kan ikke få nok. Nok af at rejse. Jeg føler, at jeg får mere livsglæde af at rejse, og det øger min livskvalitet. Det behøver ikke at være stort, det behøver ikke at være super eksotisk eller vare mindst 14 dage. De korte ture hen over en weekend, er oftest nok. Det er afbrækket fra opvasket, vasketøjet og dagligdagens rutiner – der gør forskellen for mig. Sidste år var jeg en del i Berlin, jeg var i London i februar og så Spanien i sommerferien.

P og jeg var i starten lidt uenige om destinationen. Han var klar til Berlin igen, men vi var der 2 gange sidste år?! Så jeg sagde altså nej. Da vi besluttede at gøre det her i efteråret, blev vi enige om, at hvis vi kunne få lidt mere sol, så var det hvad vi skulle gå efter! Derfor lå valget altså mellem Barcelona og Rom. Titlen afslører jo, hvad vi endte med. Men det kommer vi til!

Barcelona var faktisk overraskende meget dyrere at komme til, end Rom er. Det var faktisk den primære grund til, at vi endte med at vælge Rom. Det er faktisk kun mig, der kigger på hotel og fly, for at sammenligne priser. P plejer at sætte et max beløb (som er lavere end mit, selvom han arbejder fuldtid og jeg er studerende!). Så skal jeg bare finde noget, der befinder sig inde for det beløb. Heldigvis (hvis jeg skal sige det), er jeg pisse god til at finde billige rejser! På Expedia. Jeg bestiller altid mine ferier på Expedia!

87 hotel ****

Ja.. jeg har fundet et PISSE LÆKKERT hotel. Det hedder 87 hotel, og ligger 100 meter fra Trevi fontænen. Det skulle være super centralt! Men det er jo svært at vide, når man ikke selv har været der før? Jeg glæder mig som et lille barn, til at komme afsted.

Ser det ikke lækkert ud? Det synes jeg i hvertfald!

Hvad har vi givet for det? 3 nætter med fly tur-retur for 2.600kr pr. person – her er morgenmad alle dagene inkluderet. Jeg synes det er helt okay, taget vores beliggenhed i betragtning.

Det skal vi se

Man kan ikke tage til Rom, uden at se det Sixtinske kapel, Peters kirken og Vatikanet. Så der skal vi på en guidet rundtur, nogle siger turen er kedelig – men den er næsten obligatorisk. Herudover skal vi ned i katakomperne på en guidet rundtur. Det er lidt anderledes, men jeg forestille mig at det er super spændende!

Ellers skal vi bare slentre rundt, se hvad vi lige føler for. Shoppe! Spise god mad, og nyde hinandens selskab. P er uden tvivl den bedste at rejse med. Selvfølgelig fordi han kender mig og alle mine særheder, men også fordi vi godt kan lide at gøre de samme ting når vi rejser. At se meget, men samtidig have god tid til at gøre det, man har lyst til. Uden at være bundet af en stram tidsplan! Desuden føler jeg mig enormt heldig, at vi giver os selv muligheden for at skabe fantastiske minder over hele verden, og ikke kun i lille Danmark!

Har du nogle anbefalinger til Rom? Så tages det imod med kyshånd! 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Videre til værktøjslinje