Mit Liv Relationship

Er jeg et ensomt røvhul?

camillavingaard.dk

camillavingaard.dk

Jeg ved titlen er brutal, men det er virkelig den følelse jeg sidder tilbage med, sådan en søndag eftermiddag.

Siden vi (P og jeg) kom hjem på ferie, synes jeg at vores tid sammen har været meget sparsom. Weekenderne er gået med drenge ture (altså ikke for mig!), og så har P desværre et arbejde der kræver at han også arbejder om natten. Så når jeg er vågen i dagstimerne, så sover han naturligvis. Og så skal han afsted igen allerede sent på eftermiddagen.

Så igen sidder jeg her… for gud ved hvilken gang. Nogle siger at kloge mennesker har det bedst i deres eget selskab, og i så fald må jeg være dummere end vådt bølgepap. 

Når P kører på arbejde, så sidder jeg alene tilbage. Så må jeg selv finde på noget aftensmad, og håbe på at Dolly gider at være bare lidt selskabelig.

Hvad er problemet, Camilla?

Problemet er jo… at det er total uretfærdigt at jeg føler sådan. For det er jo hans arbejde? Det kan jeg jo ikke tillade mig. Gør det mig ikke lidt til et dårlig menneske? Det føler jeg i hvert fald.

Men jeg føler mig faktisk forladt hver gang. Hver gang P kører på arbejde. Jeg føler mig ensom. Det gør mig ked af det. Og så lukker jeg lidt af for mine følelser, jeg sætter en sur facade op. For jeg synes jo også jeg er tarvelig, hvis jeg viser P at jeg bliver lidt ked af det, bare fordi han kører på arbejde. Selvom jeg tror det kan tælles på én hånd, hvor mange dage jeg har set ham de sidste 3 uger. Jeg har været sammen med P i 4 år, men det er som om jeg falder lidt ud af forelskelsen, når jeg får den der følelse af ensomhed. Som om jeg er bange for at blive rigtig forladt, og dermed såret. Det er total dumt, og mega unfair. For jeg ved da godt at P kommer hjem fra arbejde igen, han bliver der jo ikke for evigt. Men fordi vi arbejder så forskudt af hinanden, så er der bare intet der går op i en højere enhed! Vi kan ikke gøre noget til en rutine (og jeg er virkelig et vanemenneske). Det er noget pis. Men mit største problem er faktisk, at falde tilbage i forelskelsen. For 99.9% af tiden er jeg total forgabt og nyforelsket i P, selv efter 4 år. Men når jeg ikke ser ham, og jeg har den der følelse af ensomhed – så har jeg svært ved at hengive mig til den der nyforelskelse igen. Som om jeg lige skal se situationen an “bliver han nu også hjemme denne gang”. Igen.. total tarveligt!

Din store egoist

For det er jo P der kører på arbejde! Så hvad fanden brokker jeg mig for? Shit hvor har jeg bare dårlig samvittighed over at brokke mig. For det kan jeg jo slet ikke tillade mig! Det ved jeg godt. Men jeg kan heller ikke kontrollere mine følelser.

Ja. Jeg er en egoist. Jeg vil gerne have P hjemme til aftensmad. Jeg vil gerne kunne kysse P godnat hver aften. Hvem vil ikke gerne det med deres kæreste/mand? Vi er da allesammen egoister. Man har dårlig samvittighed, men man skal vel ikke skamme sig over at elske sin bedre halvdel? For det er jo bare af kærlighed (og selskabelighed), at jeg føler som jeg gør.

Han ser lige igennem mig

Et andet problem er, jeg prøver virkelig at skjule det. Men P ser lige igennem mig. Jeg kan intet gøre. Selvom jeg ikke udtrykket noget i mit ansigt, eller laver nogen form for mimik. Så kan han kigge mig i øjnene, og så spørge mig “Hvad er der galt”. Som om det hele står skrevet i mine øjne. Han kender alle mine udtryk, hvordan mine øjne ændrer sig og linjerne omkring øjet ændrer sig, når jeg ikke er glad eller “normal” i humøret. Det er fascinerende og skræmmende på samme tid!

Jeg har bare brug for, at jeg ikke er den eneste der en gang i mellem kan føle sådan. For det er fandme forfærdeligt. Har du det sådan, eller har du haft det sådan? 

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Ane Jespersen
    21. august 2017 den 8:23

    Jeg kender det. Der er altid perioder i et forhold hvor tingene bare umuligt kan gå op i en højere enhed. Og på de tidspunkter savner jeg også min kæreste usandsynligt meget og hader når han tager afsted. Men snak om det!
    Jeg har bevidst valgt en kæreste der har samme syn på arbejde, familie og fritid som jeg selv, og det gør alt ret meget nemmere og ‘giver mig hvad jeg søger’ i mit forhold?
    Men nej, du er slet ikke den eneste. Men måske skal I have clearet hvad I hver især forventer ift jeres fritid sammen?☺️

    • camillavingaard
      Svar
      camillavingaard
      21. august 2017 den 11:02

      Normalt er vi faktisk også altid på bølgelængde, men der sker sindssygt meget for tiden og det næste halve år bliver turbulent! Jeg er vildt dårlig til forandring, og det kan jeg mærke i tider hvor jeg fx. også er presset på arbejdet. Så kommer det snigende, når jeg så lige har en aften for mig selv! Som jeg havde igår ? Både min kæreste og jeg, har stort fokus på hvad vi laver nu og hvad vi kan bruge det til om 10 år. Vi vil begge gerne have karrierer, så studierne står for døren!

      Åh jeg tror faktisk den primære forskel ligger i, at P har haft siden venner siden børnehaven og det har været de samme 10 drenge gennem hele hans liv. Hvorimod jeg har opbygget en vennekreds, også imens jeg har kendt ham. Så han er blevet en del af min vennekreds, hvorimod jeg er total udenfor når det kommer til hans venner. Så det kan være svært nogle gange ?

    Skriv kommentar

    Videre til værktøjslinje