Husk at du kan følge mig på Instagram

  • Fresh out of the shower
  • Ananas i egen juice Jeg ELSKER det her hjrne i
  • Det var en rigtig god mandag indtil jeg spiste min
  • Som at trde ind i gammel tid  Det var
  • Kan slet ikke vre i mig selv Jeg synes P
  • Jeg glder mig lidt til efterret isr nr efterrsfarverne ogs
  • Woke up this morning and felt like being a mermaid
  • Gave  Det er 100 r siden jeg fik den
Min hverdag

Hvad skal der ske med lille mig?

28. juli 2017

Det her indlæg er en fortsættelse af et tidligere indlæg (du forstår måske mere, hvis du læser det først). For som sagt sidder, står eller går jeg rundt i en lille verden, hvor jeg ikke rigtig kan finde min plads for tiden.

Jeg har stadig ikke fået svar fra SDU, det kan jo selvfølgelig være, at jeg er heldig og får en rigtig glædelig nyhed om, at jeg snart skal være studerende igen. Men omvendt kan jeg også være pisse uheldig, at blive afvist (igen). Og hvis det er tilfældet, så føler jeg faktisk lidt at jeg er på skideren.. for hvad pokker skal jeg så tage mig til? Jeg kan ikke længere få nok timer i Hunkemöller. Afslagene på mine jobansøgninger vælter ind. Så jeg føler mig lidt afmagtet, i en verden hvor forventningerne er urealistiske og jobbene ikke ligefrem hænger på træerne..

Så hvad er mine muligheder?

Jeg kan søge om dagpenge hos min A-kasse, selvom det for mig er lidt en fallit erklæring i så ung en alder, og jeg vil gøre alt i verden for ikke at ende i systemet. Nogle gange har man ikke andre udveje, men mit ego er for stort til at skrive ”dagpenge modtager” på cv’et.

Jeg har også tænkt på måske at tage endnu et praktik ophold.. problemet er bare at virksomhederne helst ser, at man er tilknyttet en uddannelse så de ikke skal give løn til deres praktikanter.. Et snu system! Men det var da en måde at få lidt relevant erhvervserfaring på. However, jeg kan jo ikke leve af kærlighed og kildevand, så den idé er strøget igen.

Så har jeg selvfølgelig tænkt mig at søge alt fra piccoline, til receptionist til marketing, til alt andet der kan give 37 timer og en fast indtægt. Ja.. jeg har desværre ikke råd til at være kræsen.

Vinter = ny start

Heldigvis er der altid en chance til, og hvis jeg ikke kommer ind på SDU her til sommer. Så prøver jeg lykken igen til vinter. SDU har heldigvis rigtig mange kandidater med vinterstart, og jeg har ikke tænkt mig at give op, bare fordi tingene ikke lige flasker sig! Forhåbentlig kan jeg så starte på en kandidat til vinter. Min største bekymring er bare, hvordan jeg dog skal få betalt mine regninger i mellemtiden uden nogen indkomst? Ja.. så ender vi tilbage til start. Så må jeg jo på den dumme A-kasse.

Skønt lige at få lettet hjertet, tak fordi du læste med! ♥️

  • Svar
    Katja
    28. juli 2017 den 20:12

    Så netop i dag at Raw42 søger flere fuldtidsansatte i lufthavnen. 🙂

    • camillavingaard
      Svar
      camillavingaard
      31. juli 2017 den 12:04

      Ja det havde jeg faktisk godt set! Har gemt opslaget 🙂 Tusind tak!

Skriv svar