Husk at du kan følge mig på Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
Min hverdag

Afslag, til mig eller mit ego?

19. juni 2017
camillavingaard.dk

Stilhed før stormen

Der har den sidste tid været ultra stille på bloggen. Jeg har ikke rigtig haft lyst til, at skrive en hel masse herinde. Dels fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle dele med jer – selvom jeg egentlig har en masse tips og tricks gemt i ærmet. Tiden har bare ikke været den rette.. kender I det?

Afslag

Som de fleste af jer måske har fundet ud af, så fik jeg min bachelor-grad i januar. Siden da har jeg knoklet løs i Hunkemöller butikker, for at kunne betale mine regninger. Det har hele tiden været en midlertidig løsning, da jeg stærkt regnede med at komme ind på en af tre kandidater, med start til September.
Jeg fik svar på mine ansøgninger i sidste uge, og til min store skuffelse kom jeg ikke ind på nogle af de tre jeg havde søgt. Selvom man ikke må sige det, så havde jeg inderst inde regnet lidt med at komme ind på bare én af dem! Derfor ramte det ekstra hårdt, da jeg så ikke kom ind på en eneste overhovedet!

  1. Fordi det er et helvede at få arbejde, når man ikke har en kandidat (har jeg ladet mig fortælle, og det er sådan set også det jeg oplever når jeg sender ansøgninger).
  2. Fordi jeg slet ikke er færdig med at være studerende. Det er FEDT at være studerende, og jeg er ikke klar til at være voksen og følsom!

Hvad så nu?

Jeg arbejder stadig i Hunkemöller, men fra september kan jeg slet ikke få timer nok til at leve på. Derfor har jeg faktisk søgt ind på 2. runde af kandidater. SDU har en liste over kandidater, der oftest har ledige pladser. Jeg fatter ikke at jeg putter mig selv igennem hele den process med at vente igen, og muligheden for at få endnu et afslag. Men jeg er på ingen måde typen, der sætter sig ned og tuder, i håbet om at problemet løser sig selv. Det kommer jeg ingen vegne med, og jeg kan ikke ændre udfaldet alligevel.

Uanset hvad, ved jeg at det hele nok skal gå. Men jeg har haft brug for tid til, at samle mit hoved og finde ud af hvad der fremadrettet vil være det bedste for mig!

camillavingaard.dk

    Skriv svar