Fashion Lifestyle Rejser

Let’s start an adventure

27. maj 2017
Hunkemöller summer event

Hunkemöller sommer event

Hunkemöller ambassadør

I sidste uge, var jeg en kort tur til Holland sammen med Hunkemöller. Det var som altid både fuldstændig overdådigt, og virkelig hyggeligt! Én af de ting jeg holder mest af, når jeg rejser med Hunkemöller, er at gense alle de andre skønne Hunkemöller piger, der kommer fra hele Europa! Nu har jeg jo efterhånden mødt de andre piger nogle gange, og de er simpelthen så søde. Det er skønt at have bekendtskaber på den måde, i hele Europa! Jeg elsker det.. men jeg er også ret socialt anlagt – så jo mere jeg kan snakke, des bedre!

Picture perfect frokost

Da vi ankommer til lokationen i Holland, lidt uden for Amsterdam, bliver vi mødt at de smukke dækkede haveborde og bænke. Der er dækket op til lækker frokost, efter en lang morgen. Der var smoothies, sunde snacks og brød. Det mindede lidt om en frokost tapas, virkelig lækkert!

Hunkemöller summer event

Når man som jeg selv, er lidt af et madøre – så var det ganske enkelt, en lille bid af himlen. Det smagte virkelig lækkert, og de små fingermadder blev løbende fyldt op! Selvfølgelig var der også gjort meget ud af det, for vi piger skal jo helst kunne tage nogle gode billeder til vores sociale medie platforme. Men det kan jeg så sandelig også love for, at vi gjorde! Faktisk var det rimelig sindssygt, da jeg skulle til at rydde ud i mine billeder på kameraet.. jeg har jo taget sådan cirka én milliard billeder (overdrivelse fremmer forståelse), simpelthen fordi det var så pænt. Man nænnede jo næsten ikke at spise det.. eller det gjorde man, når man er madglad som jeg er!

Var det noget med et bikinibillede?

Efter frokosten var der sådan set frit slag. Der var hængt en masse flotte bikinier med accessories frem, som man frit kunne tage fra. Der var hyret en professionel fotograf, så der var rig mulighed for at agere ægte bikinibabe. I et af de andre lokaler, stod der både hår- og makeupartister klar til, at pifte hverdagslooket op. Herudover var sad der en ung kvinde klar til at lave sommernegle, og en ældre dame der lavede henna tatoveringer på hænderne.

De fleste af pigerne stormede først ind efter en bikini, og derefter direkte hen i køen for at få ordnet hår og makeup. Her må jeg faktisk være ærlig *tænkepause*.. jeg var en af de eneste, der løb hen til nelgedamen.. jeg mener – I ved jo hvor pisse dyrt det er, at få lavet negle herhjemme! Jeg kunne få det gratis! GRATIS NEGLE?! Hvem pokker vil ikke have det? Alle de andre, for vi var kun 3 ud af 56 piger, der prioriterede at få lavet negle. Og dem har jeg stadig!

Best. Decision. EVER!

Måske er det også bare fordi jeg altid er en anelse broke? Der var også en del, der fik en henna – hvilket også var ret flot. Men jeg havde tilfældigvis taget en hvid t-shirt på, og da jeg er rimelig klodset, kunne jeg lige se for mig, hvordan jeg ville have henna farve ud over det hele!

Er jeg sulten igen?

Da de fleste var færdige med, at få taget billeder (ikke mig). Blev der sat mere mad frem, og slik, og GT. GT i meget store glas! Hvis jeg skulle vedhæfte billeder, af al den mad vi fik.. så ville du aldrig blive færdig med, at scrolle ned igennem det her indlæg. Derfor får du altså ikke frokosten med, men det var walking lunch. Det betyder bare, at der var… flere fingermadder! Jeg elsker fingermadder! Hoddere (hotdogs), mini burgers, rejesalat og meget mere. Det var nam, og jeg var grådig! Men havde man forventet andet?Hunkemöller summer event

Giv mig is (sulten igen igen)

Som om vi ikke var blevet fyldt med lækre sager, så blev der sat en isbod op. Her blev der lavet hjemmelavet, økologisk og vegansk nitrogen is. Det var vildt sejt at se, hvordan isen blev lavet og det smagte virkelig godt! Udover is, var der adskillige krukker med slik, to forskellige lemonader og citrusvand. Det var så gennemført, som noget overhovedet kan være. Hunkemöller imponerer mig hver gang!

Hvornår skal jeg afsted igen?

Aner det ikke. Men her er endnu flere billeder fra årets første event. 

Tak fordi du holdte ud, og læste med helt til den bitre ende! ❤️

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Pia madsen 30. maj 2017 at 13:22

    Wooo. Så jaloux… Det ser mega lækkert ud – er det et sted på deres website hvor man kan se nogle at de andre hunkemöller piger? Tror jeg har en veninde der er med?

    • camillavingaard
      Svar camillavingaard 31. maj 2017 at 15:32

      Hej Pia,
      det var sindssygt lækkert! Vi er ikke så mange ambassadører i DK endnu, men forhåbentlig kommer der snart flere. Kan se at Hunkemöller endnu ikke har offentliggjort billeder fra eventet endnu, men det kan da ikke udelukkes at du kender en der er med! Hvad hedder hun?

      Xo

    Skriv kommentar