Husk at du kan følge mig på Instagram

  • ReklameGave  Jeg er stadig helt forelsket i den lyserdehellip
  • Sidste arbejdsdag inden jeg gr p vinterferie  En ugehellip
  • The coolest in the jungle vacation flashback mallorca travel coolestmonkeyinthejungle
  • Ferie det er LIGE mig ferie vinterferie selfie lipgoals essencecosmeticshellip
  • Drys lidt krlighed over din egen og andres tilvrelse uansethellip
  • Jeg har fet  de var KMPE! Ls mere phellip
  • Kan slet ikke f armene ned over den smukke udsigthellip
  • hautestockco
Mit Liv

Min største frygt

1. februar 2017

Er at blive arbejdsløs…

Jeg føler jeg bevæger mig lidt i en gråzone.. nu er jeg færdig med min bachelor, jeg er for ung og uerfaren til at få et fuldtidsjob. Jeg føler jeg skal “få tiden til at gå”, med at blive ældre og klogere på livet. Men i virkeligheden er det jo spild af mine tid, at sætte mig ned og vente. Ikke at jeg i bogstavelig forstand, bare har sat mig på en stol og venter på, at jeg bliver ældre. Men frygten for at ingen “vil have mig”, har sneget sig ind på mig de sidste par dage..

Jeg kan ganske vidst arbejde i butikken på Strøget, og jeg elsker at arbejde med mennesker! Men efter 3,5 år på skolebænken, drømmer jeg bare om at komme ud i verden og udfordre mig selv og min intellekt. Jeg er bange for at glemme alt det jeg har lært, fordi jeg ikke får lov til at bruge det til dagligt.

Nu har jeg efterhånden indstillet mig på, at jeg skal søge en kandidat til sommer – men der er jo ingen garanti for, at jeg kommer ind?

Og hvad fanden gør man så?

Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvad jeg så gør? Er man så bare fortabt? Bliver jeg nogensinde til noget?

Som du nok kan fornemme.. har jeg lidt af en krise med mig selv. 

Det er i bund og grund også fordi, jeg bare ikke ønsker at gå i stå. Blive en sofavælger, der er lad og doven og som til sidst overser de muligheder, der bliver kastet op i luften. Jeg er rigtig dårlig til at lave ingenting! Jeg vil holde mig i gang ved, at tage så mange vagter i butikken som overhovedet muligt!

  1. Fordi jeg VIRKELIG ikke vil på dagpenge, og kan jeg undgå det – så er det klart at foretrække.
  2. Fordi mit ego simpelthen er for stort, til at sige at jeg har haft en periode, hvor jeg har været på dagpenge!

Er der nogle overhovedet, der har stået eller står i samme situation? Eller som på anden måde kan relatere til det jeg skriver om her? 

    Skriv svar