Husk at du kan følge mig på Instagram

  • ReklameGave  Jeg er stadig helt forelsket i den lyserdehellip
  • Sidste arbejdsdag inden jeg gr p vinterferie  En ugehellip
  • The coolest in the jungle vacation flashback mallorca travel coolestmonkeyinthejungle
  • Ferie det er LIGE mig ferie vinterferie selfie lipgoals essencecosmeticshellip
  • Drys lidt krlighed over din egen og andres tilvrelse uansethellip
  • Jeg har fet  de var KMPE! Ls mere phellip
  • Kan slet ikke f armene ned over den smukke udsigthellip
  • hautestockco
Mit Liv

Hovedet op og benene ned

8. april 2016

UGENS KRØBLING


Ja, den pris er altså gået til mig i denne uge!

Jeg er nemlig blevet opereret i min storetå.. & hold nu fast, for det bliver et langt ud indlæg det her..

Jeg lider af nedgroet negle.. Har gjort det hele mit liv, og det er fanme irriterende og klamt. Nedgroet negl fører ofte til betændelse, og tåen hæver op, bliver øm og er til stor gene.

I december 2015 (ja vi skal laaangt tilbage) blev min nedgroet negl altså slem, og trættende. Jeg besluttede at få opereret tåen, ved simpelthen at få fjernet den yderste del af neglen, som altså vokser ned i huden. & til de af jer der er i tvivl, så er det meget smertefuldt! Selvom man spiser rigelige mængder af smertestillende. Herudover kommer man på en skrap pencilinkur.
Men der gik da heller ikke mere end én måned, så var der infektion i tåen igen.. Jeg får mere pencilin, men det hjælper ikke. Så.. jeg ligger mig under kniven igen; hertil følger pencilin naturligvis! Der sad en lille neglestump, der ikke var skrabet ud under første operation og det var altså årsagen til betændelsen.

To måneder senere.. går det guddødme betændelse i såret (som jo er helet) igen.

Under kniven tredje gang… T. R. E. D. J. E. gang! Og det er altså ikke mindre smertefuldt, fordi man har prøvet det før. Så her sidder jeg, med en øm klam opskåret, men sammensyet tå der bare aldrig gider at gøre, som jeg gerne vil have.

Lad mig understrege noget.. man kan INGENTING når man har fået syet tåen. For man kan ikke hvile eller balancere med den del af foden. Desuden hæver ens fod op, så man kan heller ikke have sko på. Man går som en krøbling, og bruger af en eller anden årsag armene – i troen om at man så kommer hurtigere frem…

 

Ja.. det er noget pis.

 

Godt jeg nogle vanvittige søde forældre og P, der har hjulpet mig så meget som muligt gennem hele forløbet!

    Skriv svar